DSFMC, Primary Source Collection:

Fredrikstad Festning kapitulerer 4. aug 1814

Publisert i Tiden No. 126 1814.
Transkribert 27.11.99 av Odd H. Arnesen fra Jacob Aall, Erindringer, Bilag 80.

Kommandant Hals Rapport

Undertegnede opfylder en for ham sørgelig Pligt allerunderdanigst at underette Deres Majestæt om Overgivelsen af Frederiksstads Fæstning til den her stationerede Svenske General-Admiral Puke,en Skjebne, som det efter Kragerøens Besættelse ikke længere kunde være tvivlsomt, at Fæstningen vilde undergaae. Igaar Eftermiddag avancerede en stor Deel Kanonbaade tilligemed to Skonnerter opad det Østre Indløb og vedblev uophørlig at beskyde Fæstningen lige fra Kl. 4 til Kl. 9, hvorefter Fienden forholdt sig rolig indtil i Morges Kl. 4, da han aabnede flere i Nat paa Kragerøen anlagte Batterier, fra hvilke han, i Forening med Kanonbaadene, som under gunstig Vind meer og meer nærmede sig, beskjød Byen med Kugler, Granater, Druer og Bomber.

Vel besvaredes Ilden fra Volden, saa stærkt som muligt, men uden at deraf kunde spores nogen betydelig Virkning. Især vare Batterierne paa Kragerøen aldeles i Sikkerhed for vore Kugler, da de vare anbragte bag Klipper. Fienden kunde opføre saa mange skjulte Batterier, som han vilde, og det endog i Geværskuds Distance (uden at Besætningen paa nogen Maade kunde hindre det), og saaledes beskyde Besætningen i Ryggen og fra Siden paa de Værker som skulde forsvare sig, og altsaa ikke havde mindste Beskyttelse af Brystværnet. Fæstningen var saaledes næsten ganske omringet af Fienden, der endog, efter sikkre Efterretninger, som i Dag stadfæstes, trængte frem fra Borge-Kanten. Undertegnede paa Grund heraf, og efterat have indhentet Stabsofficierernes Mening, ansaa det aldeles umuligt, at Fæstningen vilde kunde staa sig længer end i det høieste een eller maaske to Dage, og troede derfor at burde foretrække en Overgivelse paa billige Vilkaar for længere Forsvar, hvorefter han ikke blot kunde være forvisset om, at maate nødes til at modtage hvad Betingelser, det maate behage Fienden at foreskrive, men hvorved han og udsatte Byen for aldeles Ødelæggelse, da det nu stod i Fiendens Magt, hvad Øieblik han vilde, at stikke Byen i Brand, uden at det var Haab om, fornemmelig paa denne Aarstid, at kunne slukke den, da Brandanstalterne deels ere yderst utilstrækkelige, og Husene i Byen for det meeste ere af Træ, ligesom de ogsaa ligge saa tæt indtil Volden, at det vilde blive næsten umuligt, at Garnisonen for Heden kunde holde sig paa Volden.

Den afsluttede Konvention sendes herved Deres Majestæt allerunderdanigst i Original, og uagtet den 2den Post i Samme synes at forudsætte, at Garnisonen skulde være Krigsfanger, er denne dog ved den sidste Post tilladt fri Afmarsch indtil i Aften Kl. 8, og har den derefter med Undtagelse af nogle Faa, som ikke vare tilstæde i det Afmarschen skede, allerede gaaet over paa den anden Side af Glommen, for derfra at naae de nærmeste af vore Tropper. Undertegnede derimod ansees som Krigsfange, hvilket han deg har Haab om skulde blive forandret. Hans Stilling er dog under enhver Omstændighed høiligen at beklage, men ulykkelig vilde han føle sig, saafremt hans Forhold ikke skulde finde Deres Majestæts allernaadigste Bifald, hvilket har været Hovedmaalet for hans Handling. I allerunderdanigst Haab om Deres Majestæts vedvarende Naade undertegner han sig Deres Majestæts bestandige troe Undersaat.

Frederiksstad den 4de August 1814.

Allerunderdanigst
Hals